-
1 случай
sb. begivenhed, fald, optrin, skæbne, tilfælde* * *sb m1 hændelse, tildragelse, tilfælde, episode; situationповторный случай й gentagelsestilfælde; tilbagefald2 tilfælde, fald; omstændighedв случайe если... i tilfælde af, at..., dersom, hvis, såfremtв случайe чего-н. i tilfælde af ngtв случайe чего hvis det skulle blive nødvendigt, hvis ngt skulle skeв крайнем случайe i yderste fald, hvis det værste skulle skeв противном случайe i modsat fald, ellersв таком случайe i så fald, såво всяком случайe i alle ell. hvert fald, under alle omstændighederна случайй чего-н. for det tilfælde at...ни в кдем случайe ikke tale om, under ingen omstændigheder3 lejlig, anledning; chance, mulighedвоспользоваться случайем benytte sig af lejligheden, gribe chancenпри (всяком удобном) случайe ved (enhver passende) lejlighed ell. anledningупустить удобный случайй forsømme, forpasse, gå glip af en god anledning4 tilfælde, tilfældigt træfсчастливый случай й lykketræf.